Om Børnehaven

I Naturbørnehaven Solstrålen er vi 40 børn og 5-6 pædagogiske personale.

Solstrålen ligger i Hvam st.by i Viborg kommune. En kreds af forældre og beboere i byen ønskede at bevare en lokal børnehave, efter den kommunale børnehave blev lukket. Dette lokale initiativ er børnehavens fundament og noget, som børnehaven derfor stadig nyder godt af.

Vores børnegruppe er opdelt i tre grupper:

Musene 3-4 år

Rævene 4-5 år

Uglerne 5-6 år

Vores børn kommer fra opland til Hvam og derfor har vi børn fra flere kommuner. Vi har nogle børn med udenlandsk baggrund, hvorfor sprogindlæring er et af vores fokusområder for alle børnehavens børn.

Børnehavens udeliv

Vi er i lokalområdet kendt for at være en Naturbørnehaven, som integrerer naturen i vores dagligdag. Det vil sige, at børnene lærer naturen at kende, at opholde sig i den og at passe på den.

For at vi kan lykkes, er det af afgørende betydning, at vi har så gode rammer for vores pædagogiske arbejde: Vores bygning er på 400 kvm, men ligger på en 10.000 kvm stor grund, hvor vi bl.a. har vores egen indhegnede skov. Den er delt i to, hvoraf børnene frit kan lege i den ene del. Den anden del af skoven er så stor, at børnene kun får adgang sammen med en eller flere pædagoger.

Vores udendørs arealer er kuperet, og der er etableret en stor skrænt, som fungerer som kælkebakke om vinteren. Vi har også en legeplads i naturmaterialer, der senest er istandsat i 2019. Ud til legepladsen har vi en stor overdækket terrasse med borde og bænke. Her er der også adgang til et opvarmet udetoilet.

Vores nabogrund er den lokale sportsplads, hvor der bl.a. er en fodboldbane, vi kan bruge.

Børnehaven ligger også tæt på Hvam Bæk, hvor vi har mulighed for at lave forskellige aktiviteter. Vi har også søen, der er lavet til opsamling af regnvand.

Vi besøger også gravhøjen, der ligger i nærheden af børnehaven i et fredet skovområde, som kaldes Antons Gryde. I den anden ende af byen ligger der et stykke naturområde, hvor der er en bålhytte, vi bruger som udflugtsmål.

På den gammel skole i Hvam har vi en fast dag om ugen hvor vi kan benytte gymnastiksalen.

 

Børnehavens indeliv

Børnehaven råder over et dejligt 400 kvm. stort hus. Huset er inddelt i to fløje med næsten samme opbygning.

Garderoben, som man kommer ind i, som det første, er stort og har mange funktioner – først og fremmest som opbevaring for børnenes overtøj, og skiftetøj. Det er herfra man går ud på legepladsen. Der er desuden blevet plads til et stort dukkehus og gulvet er jævnligt omlagt til marker for traktorer.

Omdrejningspunktet i børnehaven er det store fællesrum, hvor køkkenet også befinder sig. Det er også her nogle af dagens måltider bliver indtaget, hvor der er samling og andre ting for hele børnehaven. Ved siden af køkkenet er der et stort puderum, hvor energien rigtig kan bruges. Herinde kan børnehavens småbørn sove til middag.

I forlængelse af køkkenet kommer børnehavens toiletter og pusleplads – der er god plads og rum til både at gå på toilet og vaske hænder i den lange vask.

Resten af denne fløj er fordelt i flere små rum et bliver kaldt Musene, der bliver brugt til mange forskellige lege og opgaver. Der er blandt andet dukkekrog, ”Lego duplorum” og plads til at sidde ved borde. Det er også her Spirerne (3 – 4 årige) holder til. De bruger rummet til at spise madpakker i, holde samlinger og lave emner, som kun er for dem. Desuden findes det kreative område her, hvor vi kan lave alt muligt kreativt.

Den anden fløj bliver brugt til flere ting  Det er her Rævene (5 – 6 årige) holder til – de 2 store rum bliver kaldt Rævene og Uglerne. i det lille rum ved Uglerne er der plads til at bygge med små legoklodser, og det lille rum i Rævene kan vi spille spil og lave puzzlespil.

Desuden er der som i den anden fløj toiletrum. Rengøringen hører også til her med deres eget aflåste rum, hvor der er plads til alverden indenfor rengøring.

I forbindelse med garderoben har kontoret også sin plads. Det bliver kun brugt af voksne, og det ligger meget centralt i huset. Det er selvfølgelig her, hvor personalet har ting, som børn ikke skal have fingre i, men alligevel kan der være plads til at tegne ved bordet. Kontoret er ikke et meget brugt sted, da det ikke er her personalet opholder sig særlig meget i børnehavetiden.

Personalet har også deres egen garderobe og toilet i umiddelbar forlængelse af puderummet.

Newsletter

* E-mail:

Top